The Tuesday batch – tallerkenjongløren

Bag ethvert website er der en historie, og ikke alle historier er lykkelige. Embacco.dk er fyldt med fejl, ringe og ugennemført designlinje og så er den tilmed langsom som bare pokker.  Kontrast-Kenny forsøger at rette bare lidt på det, men frusterende nok bliver en del ændringsforslag afvist.

Der var engang et website….. ej…. spøg til side. Embacco Lightings aktuelle website Embacco.dk er ikke nogen fryd for øjet. Forsiden sætter en stil an, som ingen af de øvrige følger. Tekster hopper og springer i forskellige typografiske indstillinger, links fungerer ikke, billederne er ikke gemt i weboptimeret opløsning eller colorspace….. listen af punkter jeg gradvist opbygger er endeløs.

Inden alt for længe, går Embacco Lighting i offensiven med sociale medier. Med et website der ligner en brugt fastelavnstønde. Det ved Embacco godt er en katastrofe, men atter engang nedskrives problemstillingen. Hun er en kun 1 person til det hele, og hun når hvad hun når – det er både en imponerende og skræmmende indstilling!

De seneste 2 arbejdsdage har jeg afleveret forslag til rettelser. Mange heraf som bliver afvist eller parkeret med “det synes jeg” eller “jeg har truffet en beslutning”. Jeg håber virkelig det er på baggrund af en langsigtet plan, og at hun aktuelt blot ønsker at websitet trods alt fungerer.

Sideløbende med at jeg forsøger at fordøje de forvirrende og frusterende afvisninger , retter jeg links links der ikke fungerer og optimeretr på billederne på websitet. Aktuelt ligger de i 300 DPI ukomprimeret CMYK jpegs – det skal der rodes bod på, og på især en side, betød det indlæsningstiden gik fra (hold nu fast) 26 sekunder til blot 5 sekunder.  At WordPress temaet så ikke understøtter skalering af billeder, må mit blodtryk acceptere, for det bliver der ikke lavet om på… mumlemumlemumlevrisseknurremumlemumle.

Jeg performance tester alle siderne ved hjælp af GTMetrix.com, som jeg har benyttet siden jeg i 2011 skrev rapport på ITU om bæredygtig webudvikling.

GTMetrix giver dels nogen helt overnede performance evalueringer for siden, samt mere detaljerede råd for hvad der skal rettes.  Når testen er gennemført er det muligt at downloade en PDF (se eksempel), som dokumentation for hvor rædselsfuldt en side performer, og hvorfor jeg skal fastansættes og have frihed til at udøve mit talent. Samme PDF kan jeg udarbejde efter de mest basale ændringer, hvorefter det stadig henstår tydeligt (se eksempel 2), at min ansættelseskontrakt skal omfatte en gavmild løn – men at siden da trods alt er blevet hurtigere med de få sparsomme ændringer.

I løbet af dagen har jeg sendt fine tanker til skribenten af denne vejledning til at lave batchjobs til webptimering i Photoshop. Selvom jeg igennem årtier har programmere makroer til Word og Excel i VB script / VBA, så havde jeg indtil i dag ingen erfaring med batchjobs og actions i Photoshop. Bred ymer!

Dagens lille bonusopgave. I Maglemølles iværksættermiljø er der et lille firma, der lever af at importere og brande kosmetik og hudplejeprodukter. Firmaet har bedt mig om at smide et kritisk øje på emballage og glas til en anti-aging cream. Fed networking – hvem ved hvad det fører til.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *